Udløbsudfordring

O-teknisk træning
26. Udvidet postudløb
26.B Udløbspunkter langt fra posten
16-18 år

Formål:

At træne løberne i at genkende de poster, hvor det gode udløbspunkt er længere fra posten og måske ude af syne, og her vælge en så tydelig terrængenstand som muligt. Endvidere træne løberne i at være omhyggelig med retningen fra posten til udløbspunktet bl.a. ved at bruge kompasset.

Design og afvikling:

Der laves en bane med mange poster og korte stræk. Posterne placeres, så dervarieres i valg af terrængenstande, der kan anvendes som udløbspunkter.

Sværheden kan varieres med hensyn til afstande til udløbspunktet, med brug af terræn med dårlig sigt eller ved at fjerne stier eller andre symboler fra kortet, så løberne bliver udfordret og lærer at bruge mange forskellige typer postudløb.

Som introduktion får løberne en bane, hvor både poster og udløbspunkter er markeret på kortet, og evt. i terrænet, (se figur 4.2.46 i TBU-bogen), og efterfølgende uden markerede udløbspunkter.

Teknik og fokuspunkter:

Under løbet skal løberen have fokus på at bruge den nødvendige tid på at udvælge og se udløbspunktet fra posten, og hvis det ikke er synligt at bruge kompasset til at holde en nøjagtig retning mod udløbspunktet for at mindske risici for fejl.

Løberne har tidligere lært at vælge tydelige udløbspunkter i terrænet. På svære baner har banelæggeren ofte placeret posterne, så tydelige terrængenstande, som skiller sig ud og kan bruges som udløbspunkt, ofte ikke er synlige fra posten. Nogle gange vil der slet ikke være nogen terrængenstande, der kan bruges i postudløbet, f.eks. i flade og detaljefattige terræner. Evaluering af træningen skal fokusere på, hvilke udløbspunkter der blev anvendt, samt om der blev anvendt kompas fra posten til udløbspunktet.

Varighed:

25-35 min.

Terræn:

Skov.

Udstyr:

Kort med baner samt skærme.

TBU-bogen:

s. 194

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s