Løb efter dit eget kort

O-teknisk træning
18. Udvidet kurveforståelse
18.D Visualisere en kurvemodel
16-18 år

O-teknisk træning
25. Forståelse af terræn- og kortmodel
25.A Visualisere en terrænmodel
15-18 år

Formål

At træne løberne i at visualisere en kurvemodel med baggrund i det, de ser på kortet, samt forenkle det til en skitse, som de kan bruge til at orientere efter. 

Design og afvikling

Der laves en bane på kurvekort, hvor posterne er placeret ved kurvedetaljer, og hvor der er tydelige kurvedetaljer, som kan anvendes som ledelinjer, opfang og holdepunkter.

Løberen får udleveret et papir, hvor kun baneforløbet fremgår. Løberne skal så selv tegne et skitsekort, som de efterfølgende løber banen med. På skitsekortet indtegner løberen kun de holdepunkter og ledelinjerne, som løberen vurdere er nødvendige for at gennemføre strækket.

Som en ekstra sikkerhed kan kurvekortet med baneforløb tages med i baglommen.

Progression i øvelsen sker gradvist ved at anvende områder med mere komplekst kurvebillede, længere stræk og områder med utydelige kurvedetaljer, som i eksemplet i Stråsø.

Teknik og fokuspunkter

En kurvemodel er en terrænmodel, som kun består af kurver. At kunne visualisere en kurvemodel er en vigtig evne, fordi de tredimensionelle højdeforskelle ikke fremgår af et todimensionelt kort. Løberne skal derfor kunne lære at omsætte et kurvebillede fra kortet til et mentalt billede af terrænet i 3D.

I øvelsen er der fokus på at visualisere kurvebilledet med henblik på at udvælge tydelige kurvedetaljer og forenkle orienteringen.

Variationer

Øvelsen kan også anvendes til at træne færdighed 25.A Visualisere en terrænmodel, idet der så skal anvendes kort med alle symboler.

Varighed

25-35 min.

Terræn

Let kuperet terræn med god sigt.

Udstyr

Kurvekort med baner og postskærme.

TBU-bogen

S. 179 + s. 192

Tak for øvelsen til

Jess Rasmussen, Viborg OK

1 kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s