Kurvevalg

O-teknisk træning
18. Udvidet kurveforståelse
18.B Ledelinjer og holdepunkter i kurvebilledet
14-16 år

Formål

At træne løberne i at identificere og udvælge de kurveledelinjer og -holdepunkter, som de kan bruge på de forskellige stræk, samt efterfølgende træne løberne i at anvende dem i terrænet.

Design og afvikling

Der laves en bane på et kurvekort eller i et åbent klitterræn. Banen designes, så der på flest mulige stræk er mulighed for at basere orienteringen på kurvedetaljer. Det vil sige, at der er gode ledelinjer, som kan lede løberne i den rigtige retning eller bruges som opfang, samt gode holdepunkter til dels orienteringen mellem posterne, men også til brug som ind- og udløbspunkter. Til introduktionen anvendes tydelige terrængenstande i kurvebilledet til ledelinjer og holdepunkter, og der sørges for, at der er opfang bag posterne.

Øvelsen afvikles ved at løberne først får en teoretiske gennemgang af, hvad der kan anvendes som gode og tydelige ledelinjer i kurvebilledet – gerne med udpegning i løbsområdet. Herefter øver løberne på kortet at identificere og udvælge de ledelinjer og holdepunkter, de vil bruge på forskellige stræk, og sidenhen prøver de at bruge dem i terrænet.

Eksempel på bane, som løberen indtegner ledelinjer, opfang og holdepunkter på.
Eksempel på indtegning af ledelinjer, opfang og holdepunkter.

Teknik og fokuspunkter

Ledelinjer i kurvebilledet er en eller flere kurvedetaljer i terrænet, som kan lede løberne i en bestemt retning. Kurvelinjerne er ofte store i omfang og ofte ikke skarpt definerede på kortet og i terrænet. Derfor kan det være vanskeligt af følge dem præcist. Aflange højderygge er ofte tydelige og sikre kurveledelinjer, men aflange lavninger, skrænter, slugter, udløbere og en række af høje eller lavninger skaber alle kurvelinjer, som kan anvendes af løberne i deres orientering.

Holdepunkter i kurvebilledet er tydelige afgrænsede punkter i terrænet, som kan give løberne nøjagtige oplysning om deres position. Gode holdepunkter er for eksempel en rund høj eller lavning, en slugt eller en saddel mellem to høje, mens mindre tydelige holdepunkter kan være punktgenstande, for eksempel en punkthøj, en lille lavning og et hul.

Løberne skal dels kunne se og anvende ledelinjer og holdepunkter i terrænet dels kunne skelne mellem, hvad der kan bruges som ledelinje hhv. holdepunkt.

Øvelsen evalueres ved at have zoneskygning på så mange stræk i starten som muligt mhp. at sikre, at løberne kommer godt i gang med øvelsen, herunder at de bruger de markerede ledelinjer og holdepunkter.

Varighed

35-45 min.

Terræn

Åben skov med detaljeret kurvebilleder eller klitterræn.

Udstyr

Kort med baner og postskærme.

TBU-bogen

S. 178-179.

Tak for øvelsen til

Jess Rasmussen, Viborg OK

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s