O-teknisk træning
25. Forståelse af terræn- og kortmodel
25.B Visualiser en kortmodel
25.C Terræn- og kortmodel i sprint
16-19 år
Formål:
At træne løberne i bevidst at visualisere en kortmodel over et større område, dvs. at orientere fra terræn til kort.
Design og afvikling:
Der laves en almindelig orienteringsbane, hvor der løbes to og to sammen, men løberne har hver især kun hver anden post markeret på kortet.
Den første løber orienterer på normal vis til posten, mens den bagerste løber ikke må se på kortet, før de er fremme ved posten. I stedet skal den bagerste løber observere fremad og til siderne i terrænet og visualisere en kortmodel, så løberen, når de er kommet til posten, kan stedfæste postplaceringen på kortet og herefter overtage orienteringen til næste post.
Lav banen, så der startes med korte, simple vejvalg, og gør dem herefter længere og mere komplekse. Endvidere kan løberne under afviklingen udfordre hinanden ved at tage en længere vej til posten, så der skal visualiseres større og større kortmodeller.

Teknik og fokuspunkter:
Løberne er vant til ubevidst at visualisere kortmodeller over det, de ser i terrænet, og herefter sammenholde det med kortet – kaldes også at orientere fra terræn til kort. Teknikken omfatter at kunne gøre det bevidst og over større områder. Teknikken skal primært anvendes som en ekstra sikkerhed i løbernes orientering, og bruges som en del af bomteknikken. Under øvelsen kan løberne give hinanden feedback, idet de ved hver post afklarer om den bagerste løber har stedfæste posten korrekt, inden de bytter om og løber videre.
Variationer:
Følg John 2 og Omvendt Følg John er variationer af Følg John 1. Følg John 1 bruges til at træne løberne i 21.A Benyt split-vision, mens Omvendt Følg John anvendes til at træne løberne i 33.A. Forkant vs. bagkant i orienteringen. De to øvelser er separat beskrevne.
Varighed:
25-35 min.
Terræn:
Skov eller byområde (sprintkort).
Udstyr:
Kort med baner samt postskærme.
TBU-bogen:
s. 192-193
1 kommentar