Stjerneløb

O-teknisk træning
13. Basis kompasbrug
13.C Kompasretning
13-15 år

O-teknisk træning
19. Udvidet afstandsforståelse
19.A Bedømme afstande på kort
19.B Bedømme afstand i terrænet
13-15 år

O-teknisk træning
21. Løfte blikket
21.A Benytte split-vision
13-15 år

Formål:

At træne løberne i at bedømme en afstand på kortet, og herefter løbe præcis denne afstand – uanset terræntype. Øvelsen kombinerer endvidere afstandsbedømmelse med retningsforståelse og kompasbrug.

Design og afvikling:

Banen laves, så løberne skal løbe ud til et antal poster fra en samlingspost. Afstanden fra samlingsposten til de forskellige poster kan varieres. Kortet maskeres og tilføjes udskæringer (se under øvelsen frimærkeløb (13.C), hvorledes det gøres i Condes), så kun de terrængenstande, som løberne skal bedømme den rigtige afstand til, vises – det kan både være terrængenstande undervejs til posten og postplaceringen.

Under introduktionen bør anvendes område med god sigt, begrænset kupering og tydelige holdepunkter undervejs. Det er endvidere vigtigt, at løberne lærer at koble afstandsbedømmelsen sammen med kortet og de terrængenstande, som der orienteres efter, så afstandsbedømmelsen ikke står alene. Sørg for, at de terrængenstande, som løberne kan anvende, er vist på kortet.

Efterfølgende kan sværhedsgraden forøges ved, at der varieres med terræntype, anvendte terrængenstande og afstanden mellem dem. Under afviklingen kan der startes mange løbere ad gangen på de forskellige poster, og lav gerne banen, så posterne ikke står i nummerorden.

Teknik og fokuspunkter:

En af færdighederne, som løberne konstant skal bruge under et orienteringsløb, er at kigge på kortet og bedømme afstande. Herefter skal de også kunne løbe præcis denne afstand – uanset terræntype. Under øvelsen skal løberne fokusere på at løbe den rigtige afstand, selvom rigtig retning også er vigtigt for at finde posten – hvis de ikke ser posten, når de har løbet den rigtige afstand, skal de starte med at se til siderne. Når posten er fundet skal løberne tage ved lære af, hvorledes den bedømte afstande svarede til den reelle afstand.

Variationer:

Øvelsen er en variation af frimærkeløb, som bl.a. træner færdighed “13. Basis kompasbrug”. I stedet for at der løbes tilbage til samlingspunktet efter hver post, så kan banen laves, så der løbes via en eller flere poster til samlingsposten. Herved trænes løberne i at bedømme flere afstande. Se eksempel på dette under øvelsen frimærkeløb.

Varighed:

25-35 min.

Terræn:

Skov.

Udstyr:

Kort med baner samt postskærme.

TBU-bogen:

s. 171 + s. 180-181 + s. 185

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s