O-teknisk træning
18. Udvidet kurveforståelse
18.D Visualiser en kurvemodel
16-18 år
O-teknisk træning
25. Forståelse af terræn- og kortmodel
25.A Visualiser en terrænmodel
25.C Terræn og kortmodel i sprint
15-19 år
Formål:
At træne løberne i at visualisere en kurvemodel og/eller terrænmodel, dvs. at kigge på kortet og derefter kunne danne et tredimensionelt billede af kurverne i det område, løberne skal passere igennem. Løberne bliver også trænet i effektiv kortlæsning af kurver, forenkling, korthuske og at være på forkant med orienteringen.
Design og afvikling:
18.D: Lav en bane på et kurvekort. Banen skal primært bestå af korte delstræk, hvor orienteringen kan forenkles. I åbne klitområder behøves kortet ikke være maskeret. Ved start og alle posterne er der et kortudklip, som viser det næste delstræk. Løberne skal i udgangspunktet ikke have kort med, men i introduktionsfasen af færdigheden, kan det give ekstra sikkerhed at have et blankt kort med i lommen.
Under afviklingen studerer løberne kortet ved start/posterne og frem til næste post, og de skal herefter visualisere en kurvemodel over de holdepunkter og ledelinjer, der skal bruges frem til posten. Herefter løbes til posten baseret på korthusk. Såfremt løberne ikke finder næste post, skal de finde tilbage til forrige post og kigge på kortet igen.
25.A: Øvelsen laves på samme måde som beskrevet i 18.D, dog på et almindeligt orienteringskort. Løberne skal i denne øvelse kunne overskue al informationen på kortet og ikke kun kurvebilledet.
25.C: Øvelsen laves på samme måde som beskrevet i 25.C, dog på et almindelig sprintkort.

Teknik og fokuspunkter:
At kunne visualisere en kurvemodel og/eller en terrænmodel er en vigtig evne, fordi de tredimensionelle højdeforskelle ikke fremgår af det todimensionelle kort.
Variationer:
Øvelsen kan også øves ved, at løberne får udleveret hele banen på et kort (se nedenfor), som de kun må studere ved posterne, og er i ‘baglommen’, mens de løber. Gælder for alle færdighederne; 18.D, 25.A og 25.C

Varighed:
25-35 min.
Terræn:
Skovområde gerne med mange og markante kurvedetaljer
Eller sprintområde gerne med overskuelig mængde af detaljer
Udstyr:
Kortudklip over de enkelte delstræk (alternativt kort med bane) samt postskærme.
TBU-bogen:
s. 179 + s. 192-193
1 kommentar