Linjeløb

O-teknisk træning
26. Udvidet postudløb
26.C Vinkler ud af en post
17-19 år

Formål

At træne løberne i at bruge vinklen mellem linjerne i postindløbet og postudløbet til at bestemme en ret præcis udløbsretning.

Design og afvikling

Der laves en bane med lige linjer og mange retningsskift undervejs ved tydelige terrængenstande. Sørg for at bruge terræn uden store hindringer (for eksempel tæt skov, væltede træer eller underbevoksning). Ved terrængenstande, hvor der skal laves retningsskift, og hvor der er en forvekslingsmulighed med en anden lignende terrængenstand kan der med fordel placeres en postskærm.

Øvelsen løbes uden kompas.

Under afviklingen skal løberne fokusere på at bruge vinklen mellem linjen før og efter et retningsskift til at bestemme den nye retning. De skal være opmærksomme på, hvis de ikke ligger på linjen før retningsskiftet og derfor kommer ind til den tydelige terrængenstand fra en anden retning end tiltænkt.

Teknik og fokuspunkter

I det tilfælde, hvor der ikke er et brugbart udløbspunkt, eller hvor der er langt til udløbspunktet, er det nødvendigt, at løberne har andre værktøjer til at bestemme udløbsretningen. Den oplagte løsning er at bruge kompasset, men det er også muligt at bruge vinklen mellem de linjer, som indløbsretningen og udløbsretningen danner til at fastlægge udløbsretningen. Teknikken kan virke unøjagtig, men specifik træning kan lære løberne at få en ret præcis udløbsretning. At kombinere teknikken med anvendelse af kompas, så første del af udløbet sker ved at anvende vinkler og efterfølgende tjekke med kompasset, vil både forøge hastighed og sikkerhed i udløbet.

Løberne skal være opmærksomme på de tilfælde, hvor de enten bommer posten eller kommer ind fra en anden retning end tiltænkt, idet det her kan være ekstra svært at bestemme udløbsretningen – løberne skal dog forsøge så godt som muligt. Løberne får under øvelsen løbende feedback for nøjagtighed af deres udløbsretninger ved at de rammer eller ikke ramme den tydelige terrængenstand eller næste post.    

Varighed

35-45 min.

Terræn

 Åben skov med godt sigt og uden større hindringer.

Udstyr

Kort med baner og postskærme.

TBU-bogen

S. 194-195.

Tak for øvelsen til

Jess Rasmussen, Viborg OK.

1 kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s