Vinkelret

O-teknisk træning
7. Basis retningsforståelse
7.C Retning i forhold til terrængenstandes placering
10-12 år

O-teknisk træning
11. Basis postindløb
11.A Indløbspunkt ved lineære ledelinjer
10-12 år

Formål

At træne løberne i at retvende kortet efter andre terrængenstande udover de lineære ledelinjer. Øvelsen træner endvidere løbernes forståelse af koblingen mellem kort og terræn.

Design og afvikling

Der laves en bane, hvor der på de lineære ledelinjer ud for posterne markeres et bestemt indløbspunkt (tydelig terrængenstand), hvorfra løberne kan finde posten ved at løbe vinkelret væk fra ledelinjen. Til højre og venstre for løbsretningen ind til posten bør der være en eller flere tydelige terrængenstande, som løberen kan bruge til at holde kortet retvendt efter at ledelinjen er forladt. Løberne instrueres i at retvende kortet mindst en gang, efter de har forladt ledelinjen ved indløbspunktet, og er på vej ind til posten. Endvidere skal de gøre det inden de forlader posten. Dette skal de gøre ved at bruge de tydelige terrængenstande, de kan se, og ved at bruge den retning, de har på vej ind mod posten. Det kan med fordel øves inden løberne starter.

Teknik og fokuspunkter

Løberne skal, for at få den rigtige løbsretning, fortsat bruge deres egen position på kortet, men nu også bruge andre – og gerne flere – terrængenstande på samme tid til at retvende kortet efter. I starten vil terrængenstandene være en eller flere lineære ledelinjer og deres placering i forhold til hinanden, som løberne skal bruge. Men det kan også være en kombination af for eksempel en grøft og en tydelig høj ved siden af grøften, som kan give løberne retningen. Evaluering kan ske ved, at der på de første poster er en hjælper, som er instrueret i at tjekke –  og evt. hjælpe – løberne med at retvende kortet på vej mod og ved posterne.

Varighed

25-35 min.

Terræn

Skov.

Udstyr

Kort med baner og postskærme.

TBU-bogen

S. 160-161.

Tak for øvelsen til

Jess Rasmussen, Viborg OK

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s