Byg et kurvebillede i sand

O-teknisk træning
8. Basis kurveforståelse
8.C Op eller ned?
10-12 år

Formål

At træne løberne i at forstå et kurvebillede, herunder se hvad der er top og bund, samt hvor det går op eller ned. Endvidere at kunne omsætte et kurvebillede til en 3D kurvemodel.

Design og afvikling

Start med at gennemgå ækvidistance, hvordan høje, lavninger, slugter, udløbere og hældningsstreger ser ud i kurvebilledet hhv. i terrænet, samt hvordan man ser om det går op eller ned ad i terrænet, selv om der ikke er hældningsstreger. Brug gerne et kurvebillede og en 3D model, som du selv har bygget i sand eller et andet byggemateriale (mange klubber har en kurvemodel liggende).

Løberne deles herefter op i hold af 2-3, og de får udleveret et ark med et kurvebillede (dvs. en 2D tegning med brune streger som på et orienteringskort) – se eksemplet. Kurvebilledet kan enten tegnes eller være fra et manipuleret kort (som eksemplet). Løberne skal herefter bygge kurvebilledet i 3D med sand eller et andet byggemateriale. Efterhånden som løberne forstår at omsætte kurvetegningen til en 3D model kan de udfordres yderligere ved at skulle bygge større områder og ved at have større fokus på at 3D modellen bygges med korrekte hældninger. Gentag gerne øvelsen 2-3 gange med nye og mere udfordrende kurvetegninger.

Teknik og fokuspunkter

Løberne kan med fordel forsøge at finde bakketoppe, lavninger, slugter og udløbere på kurvetegningen inden de begynder at bygge. Endvidere kan de med fordel efterfølgende markere midtpunktet af de højeste bakke og dybeste lavninger med en sten i “byggeområdet”.  Evaluering bør ske løbende med råd under byggearbejdet, hvis løberne er i tvivl om, hvad de skal gøre. Når de er færdige kan evalueringen for eksempel ske ved at holdene sammenligner hinandens ”mesterværker” og giver hinanden feedback.

Variationer

Der er flere variationsmuligheder, såsom:

  1. Løberne tegner kurvetegninger til hinanden, og bygger hinandens kurver.
  2. Løberne bygger en bakke efter fri fantasi, og tegner herefter en kurvetegning af bakken.
  3. Lav kurvetegninger med forskellige ækvidistance.
  4. Lad løberne tegne tværsnit/profil af kurvetegningerne i stedet for at bygge dem.
  5. Giv løberne en kurvetegning med postcirkler, og lad dem placere posterne, når de er færdige med at lave 3D modellen.

Varighed

25-35 min.

Terræn

Sandkasse, strand eller grusgrav.

Udstyr

Ark med et 2D kurvebillede med bakker, lavninger, slugter og udløbere. Sand eller andet byggemateriale.

TBU-bogen

S. 162.

Tak for øvelsen til

Jess Rasmussen, Viborg OK

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s