Kædedans

O-teknisk træning
27. Brug af holdepunkter
27. A Orientering mellem holdepunkter: 15-17 år
TBU-bog s. 195

Formål:

At træne løberne i at anvende holdepunkter ved at holde tæt kortkontakt og være nøjagtige i deres orientering. Øvelsen træner ikke løberne i at udvælge de holdepunkter, som med fordel kan opsøges i terrænet, men giver løberne en forståelse af, hvad der kan bruges som holdepunkter.

Alder:

15-17 år

Design og afvikling:

Der laves en bane fra holdepunkt til holdepunkt, idet holdepunkterne på kortet markeres med en lille cirkel og derved udgør en kæde af tydelige terrængenstande, som hele tiden ‘holder løberne i hånden’. Øvelsen er en god introduktionsøvelse, såfremt alle holdepunkter er tydelige terrængenstande, holdepunkterne er inden for synsafstand af hinanden, og der er anvendt mange forskellige typer terrængenstande.

Der kan med fordel placeres postskærme på for eksempel de første 5 holdepunkter og derefter kun på udvalgte terrængenstande, så løberne ofte får en bekræftelse på, at de fortsat er på rette vej.

Under afviklingen skal løberne opsøge de angivne holdepunkter og tvinges derved til at holde tæt kortkontakt og være nøjagtige i orienteringen. Husk løberne på, at de ved hver holdepunkt skal sørge for at nordvende kortet samt løfte blikket og se næste holdepunkt før de løber videre.

Teknik og fokuspunkter:

Øvelsen er en introduktion til at lære løberne at orientere mellem holdepunkter ved at kigge grundigt på kortet og udvælge tydelige terrængenstande som holdepunkter, og samtidig formå at få kortet vendt rigtigt, gerne ved brug af kompasset, få løftet blikket og set frem og til siderne for at se næste holdepunkt. Færdigheden bør efterfølgende øves med Linjeløb eller Korridorløb. Evaluering kan tage udgangspunkt i at identificere årsagerne til, at løberne ikke altid orienterede til det rigtige holdepunkt.

Variationer:

Øvelsen kaldes også for perlekædeløb.

Varighed:

25-35 min.

Terræn:

Skov.

Udstyr:

Kort med baner samt skærme.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s