Mikr-O

O-teknisk træning
20. Udvidet postindløb
20.C Postindløbsteknik
15-17 år

Formål:

At løberne får brugt alle 7 dele af postindløbsteknikken i sammenhæng.

Design og afvikling:

Læg baner med postplaceringer, der ikke er alt for ”entydige”.

Ved hver post hænges der 2-4 ekstra skærme ud som snydeposter. Løberne skal, ved hjælp af deres postindløbsteknik, finde den rigtige post iblandt de mange skærme.

Det er ikke alle postplaceringer, der er egnede til Mikr-O. En grøfteende i et område, hvor der ikke er andre markante terrængenstande vil ikke stille krav til, at løberne er omhyggelige i postindløbet. Generelt er detaljerige terræner at foretrække, men i detaljefattige områder kan man f.eks. stille krav til nøjagtig brug af postbeskrivelsen, ved f.eks. at sætte skærme på flere sider af en stor sten el.lign.

Man kan lave øvelsen som en konkurrence, hvor der lægges en tidsstraf på f.eks. 1 minut pr. forkert post oveni løbstiden.

Teknik og fokuspunkter:

Postindløbsteknikken består af syv dele, som alle skal bruges på en Mikr-O bane, for at løberne finder de rigtige poster.

  1. Indløbspunkt udvælges og opsøges.
  2. Visualisering af postcirklen.
  3. Kontrolnummer og definition tjekkes.
  4. Retning fra indløbspunktet.
  5. Tæt kortkontakt med visualiserede genstande.
  6. Løft blikket for at se de visualiserede terrængenstande.
  7. Temposkift.

Variationer:

Der kan tilføjes flere poster for at gøre det sværere, så man f.eks. løber i en tikant eller i en cirkel.

Varighed:

30-40 min.

Terræn:

Skov- eller byterræn.

Udstyr:

Store skærme til markering af postplaceringer og snydeposter. Evt. elektronisk tidtagning til at tjekke, om løberne har fundet de rigtige poster.

TBU-bogen

s. 184

Skriv en kommentar