Spurtorientering

O-teknisk træning
17. Basis taktik
17.A Påvirkning fra andre løbere
12- år

Formål

At træne løbernes opmærksomhed på, hvordan og i hvilke situationer, de bliver påvirket af andre løbere.

Design og afvikling

Der laves en almindelig orienteringsbane med stræk på mellem 500-700 meters længde, hvor sværhedsgraden er tilpasset løbernes niveau, men gerne så løberne bliver orienteringsteknisk udfordret. Der laves endvidere et lederkort, hvor der udover banen med poster og stræk, også er markeret en startlinje for spurten markeret med en blå streg efter ca. ¾ af delstrækket.

Øvelsen afvikles med samlet start i hold af 3-5 løbere på nogenlunde samme niveau, hvoraf én udpeges som leder. Lederen får lederkortet og de andre løbere får løbskort uden de blå streger. Lederen vælger vejvalg og løber forrest frem til den blå streg, mens de andre løbere løber bagved og følger med i, hvor de er på kortet, og lægger en plan for, hvordan de vil tage posten. Ved passage af den blå streg råber lederen “NU”, og så går den vilde jagt om at komme først til posten. Der er samme leder på hele banen, og lederen deltager også i spurten til posten. Alternativt kan der byttes kort efter nogle stræk, så en ny løber bliver leder. Eksemplet i Stråsø viser lederkortet – de øvrige løbere har det samme kort, men uden de blå streger.

Teknik og fokuspunkter

Orienteringsløb skaber i sin natur usikkerhed og tvivl hos løberne. Det at løberne ikke kender terrænet og banen på forhånd, samt skal vælge vejvalg, skal tage masser af beslutninger på vejvalgene og er presset af løbstempoet, gør helt naturligt, at de bliver usikre og i tvivl. Løbere er derfor ekstra påvirkelige af, hvad andre løbere rundt omkring dem foretager sig. Løberne skal derfor trænes i at være opmærksomme på, hvordan og i hvilke situationer andre løbere påvirker dem. Evalueringen bør omfatte en fælles snak med løberne, hvor de kan komme med deres refleksioner over, i hvilke situationer og i hvor høj grad de lod sig påvirke af andre løbere.

Variationer

Øvelsen kan også laves som en konkurrence, idet løberne får point i forhold til deres placering ved  posterne. 

Varighed

25-35 min.

Terræn

Skov.

Udstyr

Kort med baner og postskærme.

TBU-bogen

S. 174-175.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s