Postcirkelfortælling

O-teknisk træning
20. Udvidet postindløb
20.B Visualisering af postcirklen
14-16 år

Formål

At træne løberne specifikt i visualisering af postcirklen som en del af postindløbsteknikken.

Design og afvikling

Der anvendes en almindelig orienteringsbane. Progression i øvelsen kan laves ved at starte med poster i detaljefattigt områder, og så gradvis anvende områder med flere og flere detaljer i postcirklen. Eksemplet har taget udgangspunkt i en bane lavet til øvelsen Husk Postcirklen, hvor post 5 er et eksempel på en postcirkel, der er let at visualisere, mens for eksempel post 8 er betydelig sværere at visualisere. Afvikles ved at løberne ser på en post (og postdefinition) i 5-10 sekunder, og de skal så efterfølgende fortælle en anden løber eller træner, så detaljeret som muligt, hvordan terrænet ser ud i postcirklen (hvilke terrængenstande der er), præcist hvor posten sidder, og hvilket kontrolnummer den har.

Teknik og fokuspunkter

Løberne har tidligere lært at postindløbsteknikken omfatter syv dele: 1) Indløbspunkt, 2) Visualisering, 3) Postnummer og -definition, 4) Retning, 5) Tæt kortkontakt, 6) Løft blikket og 7) Temposkift. Inden løberen påbegynder et postindløb, skal de danne sig et mentalt billede af, hvordan terrænet ser ud inde i postcirklen – og ved den terrængenstand, posten er placeret ved. På den måde kan de forberede sig på, hvilket krav den enkelte post stiller til brug af de forskellige dele af postindløbsteknikken. Visualiseringen foregår ved, at løberen først ser kort på postcirklen for at danne sig et overblik, og herefter tjekkes postnummer og postdefinition – og til sidst ser løberen igen på postcirklen, og danner sig et tydeligt og detaljeret billede. Øvelsen evalueres ved at løberen får feedback fra makkeren eller træneren, men fokus på om fortællingen mangler væsentlige terrængenstande eller er behæftet med fejl. Hvis der er mange detaljer som i eksemplets post 8, så skal løberen kun fortælle om dem, som med fordel kan anvendes.

Variationer

I stedet for at give postcirkelfortællingen til anden løber eller træner, kan løberne tegne postcirkelfortællingen på et stykke papir. Øvelsen Husk postcirklen, som også træner løberne i færdigheden 20.B. Visualisering af postcirklen, kan med fordel efterfølgende gennemføres i terrænet. I eksemplet er der anvendt samme bane, som ved eksemplet i øvelsen Husk postcirklen (genbrug af det eksporterede bitmap-billede med postcirkler, hvor maskeringen er udskåret). Øvelsen Husk postcirklen er separat beskreven.

Varighed

25-35 min.

Terræn

Ingen.

Udstyr

Kort med bane.

TBU-bogen

S. 198.

Tak for øvelsen til

Jess Rasmussen, Viborg OK

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s