Ledelinjeopfang

O-teknisk træning
10. Forflytning mellem ledelinjer
10.B Forflytning mellem ledelinjer uden sigt
10-12 år

Formål

At træne løberne i at kunne genkende de ledelinjer, der er gode at bruge som opfang og dermed gode til at effektivisere orienteringen ved forflytning mellem ledelinjer. Øvelsen træner endvidere løbernes retningsforståelse, idet øvelsen gennemføres uden kompas.

Design og afvikling

Der laves en bane, hvor der på hovedparten af strækkene er mulighed for at løbe på tværs af terrænet for at komme fra en ledelinjer til en ny, og uden at løberen kan se de ny ledelinje fra den første. I eksempel i Undallslund er banen forsøgt lagt, så der på hele banen er mulighed for at spare mange meter ved at løbe igennem terræn uden ’gelænder’, og samtidig god sikkerhed for at ramme den næste ledelinje.

Under afviklingen skal der løbes uden kompas, og løberne skal være instrueret om, at de skal løbe så kort en afstand som muligt, og det skal de gøre ved at løbe fra en ledelinje til den næste igennem terræn uden andre ledelinjer, og hvor dette afkorter løbedistancen. Det skal gøres de steder, hvor det er sikkert at de rammer den nye ledelinje, selv om de ikke kan se den fra den ledelinje, de kommer fra.

Teknik og fokuspunkter

Første del af teknikken er, at løberne skal kunne identificere steder på kortet og banen, hvor det er mulighed for at forflytte sig mellem ledelinjer, uden at have en ledelinje som ’gelænder’ eller sigt til næste ledelinje. Næste del er, at de lærer at stole på, at deres retningsforståelse og afstandsbedømmelse er god nok til, at de nok skal ramme den næste ledelinje, selvom de ikke kan se den, når de forlader den første.

Varighed

25-35 min.

Terræn

Skov.

Udstyr

Kort med baner og postskærme.

TBU-bogen

S. 166-167.

Tak for øvelsen til

Jess Rasmussen, Viborg OK

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s