Flugter

O-teknisk træning
22. Udvidet retningsforståelse
22.B Retning ved hjælp af flugtende terrængenstande
15-17 år

Formål

At løberen træner at anvende flugtende terrængenstande til at bestemme en retning videre i terrænet, samt at løberen træner at benytte flugtende terrængenstande til at bestemme den videre retning fra udløbspunktet.

Design og afvikling

Der laves en bane med korte stræk, hvor der på strækket eller i postudløbet er mulighed for at bruge flugtende terrængenstande til at bestemme retningen. Ved introduktion kan princippet med fordel demonstreres ved at start er placeret, så det er muligt at anvende startpunktet og en terrænstande tæt ved start til at bestemme retningen mod post 1 – som i eksemplet på en bane i Nørlund. Endvidere kan det ved introduktionen være en god ide, at markere de terrængenstande, der kan anvendes, med en lille cirkel på den første del af banen – i eksemplet er det gjort indtil post 5. Variér gerne mellem forskellige typer terrængenstande, som kan anvendes til at flugte efter. Løberne instrueres i, at forsøge at bestemme retning ved hjælp af flugtende terrængenstande så ofte som muligt.

Teknik og fokuspunkter

To eller flere afgrænsede terrængenstande, som ligger i umiddelbar og synlig forlængelse af hinanden, kan bruges til at bestemme retning. Det gøres ved at løberne ser fra den ene terrængenstand mod den anden, og flugter en løbsretning videre i terrænet.  Det er vigtigt at afstandene mellem terrængenstandene ikke er for lang (max 50 meter), og at sigten er god, både mellem de terrængenstande der flugter, og i den videre løbsretning. Det kan både være de samme slags terrængenstande, eller forskellige terrængenstande, som flugter. Løberne kan også benytte flugtende terrængenstande i postudløbet, idet løberne bruger deres position ved posten hhv. udløbspunktet til at bestemme en retning videre i terrænet (se også 26.A.Udløbspunkt tæt ved posten i TBU-bogen s. 194). Der er ofte tale om små høje, lysninger, små lavninger og tætheder, men det kan også være punktsymboler som sten, punkthøje, trærødder m.m. I evalueringen kan løberne i mindre grupper eller sammen med træneren gennemgå eksempler på, hvor de har fået retning ved hjælp af flugtende genstande.

Variationer

Øvelsen kan kombineres med stræk, hvor løberne kan træne 22.A. Retning ved at forlænge en ledelinje og evt. træne 22.C. Retning ud fra vinkler (hvis dette er øvet tidligere).

Varighed

25-35 min.

Terræn

Skov.

Udstyr

Kort med baner og postskærme.

TBU-bogen

S. 154-155.

Tak for øvelsen til

Jess Rasmussen, Viborg OK

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s