O-teknisk træning
8. Basis kurveforståelse
8.D Høje og lave punkter
15-17 år
Formål
At træne løberne i at overskue og forstå kurvebilledet i et større område på kortet.

Design og afvikling
Løberne skal opsøge det højeste hhv. det laveste punkt på et antal kortudsnit, som samlet udgør en sammenhængende orienteringsbane. Kortudsnittene størrelse afhænger af mulighederne for at der kun er et højeste eller laveste punkt på kortudsnittet. Jo større kortudsnit og jo mere komplekst kurvebilledet er, des sværere bliver det for løberne.
På hver kortudsnit skal der være et punkt, som er entydigt højere eller lavere end resten af punkterne på kortudsnittet. På det højeste eller laveste punkt er der placeret en postskærm med et nyt kortudsnit, som viser løberne til næste post, og et tegneredskab til at markere næste post på deres løbskort. Ved start får løberne et kort med start/mål markeret, men uden bane. På startposten hænger et kortudsnit, hvor opgaven fremgår (finde højeste eller laveste punkt), og efter at det er identificeret og evt. indtegnet på løbskortet – skal løberne hurtigst muligt finde det sted i terrænet, som svarer til det sted på kortudsnittet, de tror er det højeste hhv. laveste punkt.

Teknik og fokuspunkter
At kunne finde det højeste eller laveste punkt i et større område på et kort er en direkte forlængelse af at kunne skelne mellem, hvad der er op, og hvad der er ned i kurvebilledet. Løberne kan bruge hældningsstreger, tællekurver og de blå symboler til at overskue kurvebilledet.
Variationer
Eksemplet på en bane i Husby klitplantage er lavet, så den også kan anvendes til øvelsen Top og bund, hvor løberne med farver skal markere, hvor det højeste eller det laveste punkt er på kortudsnittet.
Varighed
25-35 min.
Terræn
Skov med et komplekst kurvebillede.
Udstyr
Kort uden baner samt postskærme. Kortudsnit og rød vandfast pen til ophængning ved postene.
TBU-bogen
S. 162-163.
Tak for øvelsen til
Jess Rasmussen, Viborg OK