Rød eller blå

O-teknisk træning
16. Forståelse af gennemløbelighed
16.A Gennemløbelighed ved strækplanlægning
12-14 år

Formål

At træne løberne i, hvilken betydning gennemløbelighed har for strækplanlægningen.

Design og afvikling

Banen laves, så løberne på udvalgte stræk kan teste, om det er hurtigst at løbe lige på (rødt vejvalg) eller udenom (blåt vejvalg) områder med bevoksninger og/eller undervegetationer. Der indtegnes endvidere en rød stiplet linje fortrinsvis på stier, som løberne skal følger for at komme tilbage til den foregående post, efter at have teste et vejvalg. Undlad at bruge svært gennemløbelig skov og underskov, og hvis det er nødvendigt, så gør det kun på korte strækninger. Sørg endvidere for at postplaceringen er så enkel, at den ikke bommes på en af testene, idet resultatet herved ikke kan bruges til ret meget.

Øvelsen afvikles ved at løberne først løber det røde vejvalg med fuld fart, jogger tilbage til posten ad den røde stiplede linje, og herefter løber det blå vejvalg med fuld fart. Løberne jogger efterfølgende frem til det næste stræk, de skal teste gennemløbelighed på.

Der bruges elektronisk tidtagning, så stræktiden for de to vejvalg kan sammenlignes.

Teknik og fokuspunkter

Valget om at løbe igennem eller udenom et område med tæt skov eller undervegetation er en typisk vejvalgsudfordring. Gennemløbeligheden af og afstanden gennem den tætte skov eller undervegetation er sammenholdt med de orienteringstekniske udfordringer afgørende for valget. Hvad der er hurtigst er ofte meget individuelt, hvorfor det er vigtigt at løberne får egen erfaring i, hvornår de skal løbe lige på eller udenom områder med tæt skov eller undervegetation. Øvelsen evalueres ved, at løberne sammenligner deres tider på de to vejvalg, med hvad der var deres forventning om var hurtigst. Løberne skal i første omgang sammenligne med sig selv, men om det var rødt eller blåt vejvalg, som var hurtigst for alle, er også interessant at evaluere på.

Variationer

Øvelsen Kurvelinjer har samme design og afvikling, men træner løberne i betydningen af 18.A Hældning.

Varighed

35-45 min.

Terræn

Skovområde med forskellige former for bevoksninger og undervegetationer med varierende gennemløbelighed.

Udstyr

Kort med baner og postskærme, samt tidtagningsudstyr.

TBU-bogen

S. 173.

Tak for øvelsen til

Jess Rasmussen, Viborg OK

1 kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s