Find posten først

O-teknisk træning
17. Basis taktik
17.A Påvirkning fra andre løbere
12- år

Formål

At træne løbernes opmærksomhed på, hvordan og i hvilke situationer, de bliver påvirket af andre løbere.

Design og afvikling

Der laves en 3-5 km orienteringsbane med korte og mellemlange stræk – gerne med flere vejvalgsmuligheder. Sværhedsgraden tilpasses løbernes niveau, idet baner gerne må udfordre løberne orienteringsteknisk (så det ikke er den hurtigste løber, som hver gang finder posten først).

Øvelsen afvikles ved at løberne startes i mindre grupper med løbere på nogenlunde samme niveau. Det gælder for løberne om at komme først til post 1. Ved post 1 startes igen samlet 15 sek. efter, at den sidste løber er fremme, og så gælder det om at komme først til post 2 osv. I eksemplet i Finderup er det vigtigt, at løberne orienterer selvstændigt, idet det ellers er meget svært at holde kortkontakt.

Teknik og fokuspunkter

Orienteringsløb skaber i sin natur usikkerhed og tvivl hos løberne. Det at løberne ikke kender terrænet og banen på forhånd, samt skal vælge vejvalg, skal tage masser af beslutninger på vejvalgene og er presset af løbstempoet, gør helt naturligt, at de bliver usikre og i tvivl. Løbere er derfor ekstra påvirkelige af, hvad andre løbere rundt omkring dem foretager sig. Løberne skal derfor trænes i at være opmærksomme på, hvordan og i hvilke situationer andre løbere påvirker dem. Evalueringen bør omfatte en fælles snak med løberne, hvor de kan komme med deres refleksioner over, i hvilke situationer og i hvor høj grad de lod sig påvirke af andre løbere.

Variationer

Kan også løbes som konkurrence, hvor løberen først ved posten får 3 point, nr. to får 2 point og nr. tre får 1 point. Vinderen er den, der får flest point på banen.

Varighed

45-60 min.

Terræn

Skov.

Udstyr

Kort med baner og postskærme.

TBU-bogen

S. 174-175.

Tak for øvelsen til

Jess Rasmussen, Viborg OK

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s