Hvornår skal jeg vide præcis hvor jeg er

O-teknisk træning
30. Positionering
30.B Hvornår er positionering nødvendigt?
17-19 år

Formål

At øve løberne i at kunne vurdere, hvornår positionering er nødvendigt, og hvornår det ikke er nødvendigt. Øvelsen øver endvidere løberne i positionering, effektiv kortlæsning samt farttilpasning.

Design og afvikling

Der laver en mellemdistancebane med forskellige typer stræk, hvor løberne skal løbe mere eller mindre lige på, og hvor orienteringen flere steder stiller krav om nøjagtig positionering. Dette opnås ved at placere posterne og korte stræk i områder med kort sigt og mange ensartede terrængenstande, og som ikke kan forenkles. Endvidere ved at der er stræk, hvor der er behov for at ramme et bestemt punkt, hvorfra der er en ledelinje, som efterfølgende kan anvendes af løberne.

Der anvendes ikke manipulerede kort, så løberne kan forholde sig til alle symboler på kortet. Lav evt. et kort, der viser dine forslag til, hvor du vil vide præcis, hvor du er – dette kan enten med små og store ringe på de dele af strækket, hvor de skal være nøjagtige hhv. ikke behøver at være nøjagtige, eller – som vist på det indsatte billede – markér  forslag til vejvalg med rød og grøn farve, hvor rød indikerer behov for nøjagtig positionering, mens grøn indikerer, at positioneringen ikke behøves at være nøjagtig.

Afvikles ved at teknikken først gennemgås teoretisk for løberne, og gerne ved at løberne markerer deres vurderinger på et kort, hvorefter det er løbernes tur til at øve sig på banen.     

Teknik og fokuspunkter

På visse tidspunkter er det afgørende, at løberne ved præcis, hvor de er – for eksempel i postindløb og til dels postudløb, på meget korte stræk i kompleks terræn (som ikke kan forenkles) eller undervejs på et stræk, hvor det er vigtigt at ramme et bestemt punkt, f.eks. en stiende, hvor stien skal følges videre. På andre tidspunkter er det ikke nødvendigt at vide præcis, hvor man er – f.eks. når man løber mod opfang eller tydeligt holdepunkt og lignende. Løberne skal her stræbe efter at kunne have fokus på, hvor de skal hen og mindre på, hvor de er. Effektiv orientering foregå således typisk på forkant, med på visse tidspunkter er det afgørende, at løberne ved præcist, hvor de er. Øvelsen fokuserer på at øve løberne i at vurdere, hvornår nøjagtig positionering er nødvendigt hhv. hvor det ikke er nødvendigt.

Varighed

25-35 min.

Terræn

Skov- eller bevokset klitområde med komplekst kurvebillede, kort sigt og varierende bevoksningstyper (= et godt mellemdistanceterræn).

Udstyr

Kort med baner og postskærme, samt kort, hvor områder med behov for nøjagtig positionering er vigtig, er markeret.

TBU-bogen

S. 200.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s