Go4O (1-7 og 15)

O-teknisk træning
4. Kortets orientering
4.B Vende kroppen i løbsretningen
7-9 år

Formål

At løberne lærer at vende kroppen i løbsretningen.

Design og afvikling

Go4Orientering (Go4O) er en lang række gode og sjove øvelser bestående af korte baner med mange poster på et lille område. Øvelserne kan gennemføres alle steder, og når man har lært konceptet at kende, er det let at sætte op.

I Go4O er der mange retningsskift og øvelserne egner sig derfor godt til at træne at retvende kortet og vende kroppen i løbretningen.

Go4O er velegnet til mini- og børneløbere. Men også ungdoms- og juniorløbere samt voksne vil finde øvelserne sjove og udfordrende. Baner med vidt forskellige sværhedsgrader (markeret med 1-6 stjerner) kan løbes på den samme masterbane.

Før træning:

  1. Print og laminér Go4O-kortene til én eller flere serier. Start med serie 1, hvis det er første gang I prøver Go4O.
  2. Installér EasyGec-softwaren på en pc til aflæsning af SI.
  3. Sæt SI-poster op som vist på masterkortet til den pågældende serie.

Under træning:

  1. Træneren viser løberne, hvordan man gennemfører en bane samt hvordan SI-brikken aflæses. I instruktionen er der fokus på, hvordan kortet retvendes efter det de kan se i omgivelserne (posterne), og hvordan kroppen herefter vendes i løbsretningen mod næste post (se under Teknik og fokuspunkter).
  2. Lad løberne starte med en bane med én stjerne. Til hver serie er der flere baner med én stjerne, så man kan have mange løbere i gang samtidigt.
  3. Når løberne har gennemført en bane, aflæser de deres SI-brik i programmet EasyGec. Hvis løberne har klippet de rigtige poster i den rigtige rækkefølge, vises en stor, grøn smiley på skærmen. Hvis løberne har klippet forkert, vises en rød smiley. Det er også muligt at se tiden. Ofte vil løberne bruge mellem 30 og 120 sekunder på en bane. Fokusér som træner først og fremmest på, at løberne tager de rigtige poster i den rigtige rækkefølge. Men giv også plads til at de, som motiveres af konkurrence, kan konkurrere med sig selv eller hinanden om den hurtigste tid.
  4. Løberen kan nu prøve den samme bane igen eller en ny bane. Sværhedsgraden kan gradvist øges (flere stjerner), efterhånden som løberne bliver bedre.
  5. Lad løberne løbe så mange baner de kan nå indenfor en tidsramme på fx 10-15 min.

Herunder er vist eksempler på øvelser fra tre forskellige serier og med forskellig sværhedsgrad (antal stjerner).

Serie 1
Serie 2
Serie 4

Teknik og fokuspunkter

Go4O er en sjov og intensiv måde at træne at vende kroppen i løbsretningen.

Når løberne har lært at retvende kortet efter terrænet, er næste skridt at lære at vende sig i løbsretningen. At vende sig i løbsretningen betyder, at løberne først holder kortet retvendt foran kroppen, for herefter at vende sig omkring kortet (som fortsat holdes retvendt), så posten, de er ved, vender ”ind i maven”, og strækstregen til næste post peger fremad. På den måde ved løberne, hvilken retning de skal løbe i for at komme til næste post.

Variationer

Go4O-pakken indeholder mere end 3000 forskellige øvelser, og der er derfor rig mulighed for variation og for træne forskellige færdigheder. Fx er Go4O 8 relevant til at træne færdighed 7.A Retning lang lineære ledelinjer, og med Go4O 9, 11-14, 23-24, 27 og 29 kan færdighed 7.C Retning i forhold til terrængenstande trænes.

Varighed

10-20 min.

Terræn

Åbent terræn, fx åben skov eller græsplæe.

Udstyr

  • Go4O-pakken (Klubber kan købe Go4O-pakken på www.go4orienteering.org. Dansk Orienterings-Forbund har købt pakken til de tre kredse til brug på kredsungdomsaktiviteter, fx kurser og sommerlejre. Kontakt forbundets TBU-konsulent for lån af pakken.)
  • SI-poster
  • En pc med aflæsningsenhed og EasyGec-softwaren installeret
  • Evt. klapbord til kort og pc

TBU-bogen

S. 183-184.

Tak for øvelsen til

Go4Orientering

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s