Forskellige holdepunkter

O-teknisk træning
12. Forståelse af holdepunkter
12.C Bestemte terrængenstande som holdepunkter
13-15 år

Formål

At træne løberne i at bruge alle mulige terrængenstande som holdepunkter, og derved bliver bevidst om, hvilke holdepunkter der er bedst egnede, og hvilke der stiller større krav til nøjagtighed i retningen og afstandsforståelse.

Design og afvikling

Der laves tre runder i samme terræn, men med tre forskellige manipulerede kort. Kortet manipuleres, så der på hvert kort kun er én eller evt. to specifikke kortsymboler/terrængenstande som holdepunkter. For eksempel et kort kun med kurver, et kort kun med grøfter, moser og søer, samt et kort kun med bevoksninger, gennemløbeligheder og åbne områder. På de tre kort laves forskellige runder med stræk og postplaceringer, som gør det muligt for løberne at orientere ved hjælp af de rådige holdepunkter, for eksempel alene anvende kurvedetaljer på kortet kun med kurver. 

Teknik og fokuspunkter

Alle mulige terrængenstande kan bruges som holdepunkter, men nogle er sværere at bruge end andre. Det er for eksempel sværere at finde et lille hul, en lille diffus tæthed, eller en flad slugt i terrænet end en tydelig høj, et bevoksningsgrænsehjørne eller et grøfteknæk. Løberne skal imidlertid ofte gennem områder uden særlig mange tydelige terrængenstande, hvorfor det er vigtigt, at løberne kan anvende mange forskellige terrængenstande som holdepunkter. Når løberen anvender mere utydelige terrængenstande som holdepunkter, så skal løberen i særlig grad bruge kompasset aktivt til at holde nøjagtige retninger og stole på afstandsforståelsen. Evalueringen kan ske ved at løberne over for en makker eller træner på et kort med alle farver og symboler udpeger de terrængenstande, der på de respektive baner ville have været de bedst egnede holdepunkter.

Varighed

25-35 min.

Terræn

Skov.

Udstyr

Kort med baner og postskærme.

TBU-bogen

S. 168-169.

Tak for øvelsen til

Jess Rasmussen, Viborg OK

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s