Kompasudfordring

O-teknisk træning
32. Udvidet kompasbrug
32.C Hvornår er kompasset ekstra vigtigt?
18-20 år

Formål

At træne løberne i at være ekstra opmærksomme med at bruge kompasset på den rigtige måde på stræk, hvor det er krævende at holde retningen. Træner endvidere løberne i at bruge grov- og finkompas.

Design og afvikling

Der laves en bane, hvor strækkene placeres: 1) På detaljefattige skrænter, 2) I tæt skov med dårlig sigt, 3) I flade og diffuse områder og 4) Ved store runde formationer. Der bør anvendes kort uden stier og spor, og strækkene bør ikke gå forbi tydelige terrængenstande.

Lav om muligt strækkene, så tætheder, kupering og store runde formationer gør det svært at holde retningen. Posterne kan med fordel placeres på isolerede terrængenstande, for at reducere løbernes mulighed for at orientere via holdepunkter, følge ledelinjer eller bruge ledelinjer som opfang. Under afviklingen skal løberne fokusere på at holde retningen alene ved hjælp af kompasset.

Teknik og fokuspunkter

Løberne har tidligere lært at anvende et kompas til at retvende kortet og til at tage en kompasretning mod et holdepunkt. De skal også kunne anvende kompasset til at give en meget nøjagtig retning (finkompas) eller til at give en grov retning (grovkompas). De skal endvidere kunne vurdere i hvilke situationer, det ikke er nødvendigt at anvende kompas, og hvornår det er hensigtsmæssigt at bruge grovkompas eller finkompas. Evaluering af øvelsen tager udgangspunkt i at identificere årsagerne til at løberne nogle steder ikke kunne holde retning.

Varighed

25-35 min.

Terræn

Skov med skrænter og flade diffuse områder, samt områder med tæt skov og dårligt sigt.

Udstyr

Kort med baner og postskærme.

TBU-bogen

S. 204.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s