Se de gode tracéer i terrænet

Fysisk og Motorisk træning
14. A Udvidet løbsteknik i forskellige terræntyper
11- år

Formål

At blive bedre til at se de hurtigste tracéer i terrænet og kunne bevæge sig effektivt uanset terrænets karakter.

Design og afvikling

Posten bliver hængt op af træneren, og herefter bliver løberne positioneret af træneren, så der er en konkret vurdering af, hvad der er det hurtigste tracé mellem løberen og posten. Hver tracéudfordring løbes 2-3 gange. Man kan evt. ændre startpunktet for løberne imellem gennemløbene, så løberne skal revurdere den hurtigste vej til posten. Målet er, at løberne gør sig nogle erfaringer som er svære at gøre sig, når man løber alene ude i skoven.

Man skal ikke forvente, at alle løbere kommer frem til samme konklusion i forhold til hvilket tracé, der fungerer bedst for dem. For nogle løbere er det et tryghedsspørgsmål, mens det i andre løberes tilfælde er det fysiske og motoriske udgangspunkt den enkelte løber har, der dikterer det bedste tracé for vedkommende.

Trænerens opgave er at vurdere om gruppen som helhed har behov for at øve enkeltdele mere, hvilket øvelsen ”offroad” (se s. 95) er særdeles effektiv til. Løber løberne konsekvent uden om for eksempel tæthed 1, på trods af at man vurderer det som værende klart hurtigst at løbe igennem, kan offroad måske fjerne noget af den barriere løberne har sat op for sig selv.

Variér terrænets karakter fra gang til gang.

Udstyr

En stor postskærm.

Antal gentagelser og belastning

2-3 gennemløb af 2 forskellige tracéer. Denne øvelse er tiltænkt som den sidste del af opvarmningen og kan fint erstatte stigningsløb.

Terræn

Alle skovområder kan bruges. Find nogle tracéer med grøfter eller væltede træer, eller hvor løberne kan gøre sig nogle erfaringer i forhold til forskel på løbshastighed mellem moser, tætheder og lign.

Variationer

I denne version af øvelsen kender løberne strækningen hen til skærmen. Ved at placere løberne med ryggen til posten, hvorefter man flytter skærmen fra gang til gang, kan man skabe en intuitiv reaktion fra løberne. Ved bare at flytte posten 10 meter, ændrer det bedste tracé sig formentligt, og løberne kan derfor ikke succesfuldt bruge det samme tracé igen. Her vil løberne også få direkte feedback på baggrund af de andre løbere.

TBU-bogen

S. 94-95

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s