Fysisk og motorisk træning
1. Legende bevægelser
1.A Lege i skoven, bevægelse i terræn
4-8 år
O-teknisk træning
1. skov tilvænning
1.A Leg og bevægelse i skoven
4-6 år
Formål:

Formålet er, at løberne gennem leg bliver fortrolige med at bevæge sig i skoven, også uden for stierne.
Design og afvikling:
Der dannes 2-4 hold, alt afhængig af antal deltagere. Hvert hold har hver sin kulør. Første løber på hvert hold løber ud til endepunktet og vender et kort. Er dette et es, må kortet tages med tilbage, ellers skal det sættes på plads igen. Dernæst løber den næste løber ud og vender et kort. Kortene skal indsamles i naturlig rækkefølge fra es til konge. Det hold, der først får samlet alle kortene, har vundet. Det er tilladt at snakke sammen på holdet, så man kan holde styr på, hvor de forskellige kort ligger.
Teknik og fokuspunkter:
Hvis et af holdene har lidt svært ved legen, så sørg evt. at hjælpe dem lidt på vej.
Det er sjovest at løbe mange gange, så hvis gruppen er stor så lav evt. to lege. Hav gerne 2-4 løbere på hvert hold.
Varighed:
10-15 min
Terræn:
Kan laves på alt underlag, men brug meget gerne skoven
Udstyr:
Et kortspil (evt. flere alt efter hvor mange I er)
TBU-bogen:
s. 84, s. 152