Hold da op

O-teknisk træning
12. Forståelse af holdepunkter
12.A Tydelige holdepunkter
11-13 år

Formål

At træne løbernes forståelse af holdepunkter. Øvelsen træner ikke løberne i at udvælge holdepunkter.

Design og afvikling

Der laves en bane, hvor træneren har udvalgt tydelige holdepunkter for løberne på kortet, og afstanden mellem holdepunkter og poster ikke er for lang (skal kunne ses tydeligt fra sidste holdepunkt). Posterne placeres tydeligt, eller tæt ved ledelinjer, så det ikke er postindløbet og -udløbet, der er udfordrende. I starten kan man som træner markere de tydelige holdepunkter på kortet med en lille ring, eller ved at fjerne andre ikke tydelige symboler på kortet, som potentielt kan forvirre løberen. Senere kan løberne selv markere de holdepunkter på kortet, som de gerne vil bruge til at orientere efter. Det er vigtigt, at banen rekognosceres grundigt ved at løbe den som løberne skal løbe den, og ved hvert holdepunkt sikre, at det næste holdepunkt (eller ledelinje) er synlig. Sæt selv posterne ud, så de er placeret tydeligt i forhold til det det sidste holdepunkt.

Under afviklingen løbes uden kompas. Inden løberne sendes ud på banen skal de være grundigt instrueres om, at de skal opsøge de markerede holdepunkter, og at de skal retvende kortet ved hvert holdepunkt, og derved få den retning, som de skal se i for at se næste holdepunkt, posten eller ledelinje (de skal videre ad) – lad løberne demonstrere dette, når de starter, og placer gerne nogle hjælpere i skoven omkring de første poster på banen.

I eksempler i St. Dyrehave er der meget åbent og godt sigt, hvorfor det flere steder er muligt at anvende normalt mindre tydelige terrængenstande som holdepunkter – for eksempel de to sten lige før post 2.  

Teknik og fokuspunkter

Tydelige holdepunkter i terrænet er afgrænsede terrængenstande, som kan ses på afstand, såsom tydelige høje, lavninger og slugter, tydelige tætheder, åbne områder, søer, tydelige moser, samt sammenløb, knæk og kryds af ledelinjer. Løberne anvende holdepunkterne til at orientere lige igennem terrænet i forskel til at følge eller forflytte sig mellem lineære ledelinjer.

Varighed

35-45 min.

Terræn

Åben skov med god sigt.

Udstyr

Kort med baner og postskærme.

TBU-bogen

S. 167-168.

Tak for øvelsen til

Jess Rasmussen, Viborg OK

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s