Skitsekort

O-teknisk træning
2. Basis kortforståelse
2.B Skitsekort/sprintkort over park og skoleområder
6-8 år

Formål

At introducere børnene til simple skitsekort primært med stier og tydelige terrænelementer såsom søer, grøfter åbne områder og lign.

Design og afvikling

Der lægges en orienteringsbane langs tydelige terrænelementer: Stier, grøfter, veje m.m. Der udfærdiges et skitsekort, der medtager de tydelige terrænelementer langs baneforløbet. Skitsekortet kan enten laves fra bunden ved tegning i fx paint, power point eller publisher. Eller har man en kortfil (fx OCDA), kan skitsekortet laves ved at fjerne alle andre symboler fra kortet.

Teknik og fokuspunkter

Når løberne har lært symboler og farver at kende og har en forståelse for at anvende simple information fra kortet til at orientere efter, kan skitsekort og sidenhen sprintkort over park- og skoleområder introduceres. Et skitsekort er en forenklet udgave af et skovkort, primært med stier og veje, men efterhånden som løberne bliver mere erfarne, også med andre tydelige terrængenstande. På dette tidspunkt i udviklingen er løberne fortsat helt nye i at bevæge sig alene i skoven, så det kan være hensigtsmæssigt med tryghedsskygning eller evt. zoneskygning.

Variationer

I stedet for et skitsekort kan man anvende kort baseret på det sorte plan, dvs. stier, vækstgrænser, bygninger m.m. For at lette orienteringen kan man snitzle en lille del af baneforløbet i udgangsretningen fra posterne for at lede børnene i den rigtige retning.

Varighed

20-30 min.

Terræn

Skovområde med et veludviklet stinet, gerne blandet med grøfter, søer, åbne områder og andre tydelige terrænelementer.

Udstyr

Skitsekort, primært med stier og andre tydelige genstande.

TBU-bogen

S. 153.

Tak for øvelsen til

Kenneth Skaug, Beder-Malling Idrætsforening.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s