Fysisk og motorisk træning
8.A Løbsteknik ved passage af forhindringer
9-13 år
Formål:
At løberne lærer at bevæge sig effektivt i forskellige områder hvor terrænet giver udfordringer i form af passage af trapper opad og nedad.
Antal gentagelser og belastning:
4-5 gentagelser på 2-3 forskellige korte strækninger (5-20 meter) i relevant terræn, hvor løberne både bliver udfordret hhv. ved løb opad trapper og nedad trapper.
Teknik og fokuspunkter:
Når man skal opad trapper vil den mest oplagte strategi at tage så mange trin som muligt ad gangen samtidig med at man kan holde sig i løb. For de fleste vil det være 2-3 trin ad gangen afhængig af højden og dybden trinnet. Dog vil vi altid kunne finde atypiske trapper, som adskiller sig markant ved at være enten meget høje eller lave og variere mere i dybden, hvor strategien vil være en anden.
Når man skal ned ad trapper, er der primært tre elementer, som man skal mestre.
1) Passagen fra jævnt underlag ud over kanten til trappen. Kan man holde den fart man kommer med eller bremser man helt op. Jo mere flydende overgangen fra det jævne underlag til trappen, jo bedre man kan holde farten ned ad trappetrinene.
2) Passagen nedad trappetrinene er den sværeste del, og kræver at man træner det regelmæssigt. Jo flere trin man kan tage ad gangen jo bedre, og er der evt. en afsats midtvejs som man kan benytte sig af, er det måske muligt at hoppe ud over den første række med trin. Hvis først man begynder at tage hvert trin, så mister man meget fart og momentum videre
3) Ved passage fra trappetrin og videre på jævnt underlag er det afgørende at man får taget momentum med videre. Formår man ikke det, kræver det en kraftig acceleration op i fart igen og det koster kræfter. Forsøg derfor at udnyt tyndgekræfter på særligt den sidste del af trappe til at opbygge noget fart med videre i løbet.
Også her ser vi oftest at det er løberens selvtillid, løbsteknik og styrke, der afgøre hvilken strategi man kan benytte sig af ved løb ned ad trapper.
Terræn:
Områder med trapper.
Variation:
Efter nogle individuelle gentagelser kan øvelsen også gennemføres som en lille stafet.
Udstyr:
Intet.
TBU-bogen:
s. 90
